lørdag 2. mars 2013

Bjørger

Det var engang da du med dine uskyldige, barnlige øjne saa paa mig; jeg saa igjen. I disse blikke laa en lang fortælling, en udveksling af tankegang - dræbende ved deres erindring. Det afspejlede det dybeste i din sjel. Trangen vilde have, da jeg først saa dig, at vort skulde være eet. Den tanke, det haab fremkaldte i sin helhed en salig beruselse, døvende og dog saa uendelig sød, at den nu vanskelig kan tænkes overgaaet. Jeg tænkte mig dig sammen med mig i den dejlige natur; i aftenens kjølighed under skyggefulde træer, som lytter til vindens og bekkens stumme tale. Jeg tænkte mig dig sammen med mig på det stille vand mens maanen kaster sitt blege lysskjær over de grønne heje, ligesaa grønne og unge som vore haabefulde hjerter; og da skulde kjerligheden overskjære ethvert andet hemmende baand, end det som snører, tvende hjerter sammen. Jeg tænkte mig dig syg, men selv da skulde dit blik tolke den ømhed, og opofrelse og kjerlighed, som kun kan gjemmes i en kvindes bryst! Jeg ejer nu kun erindringen af hine tanker og en krands af laurbær fra hjerternes slagmark.

Knut Hamsun

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar